Home Biografi Andre bøger Bestil bogen

I Den Afrikanske Farm beskrev Karen Blixen malerisk de personer, hun omgik, samt de steder, hun besøgte, da hun havde en farm for foden af bjerget Ngong.

Den Afrikanske Farm er nok Karen Blixens mest fantastiske fortælling og beskriver med en vis kunstnerisk frihed forholdene i kolonien. Men læser man op på British East Africas koloniens historie og krydrer med de breve, som Karen Blixen sendte hjem til sin familie, opdager man hurtigt de små kunstneriske uoverensstemmelser mellem beskrivelserne og hvad der egentlig hændte.

Bogen tager uhøjtideligt emner op om bl.a. hvordan det politiske spil i kolonien havde indflydelse på dagligdagen på farmen, om Denys Finch Hatton i virkeligheden var homoseksuel, om Karen Blixen egentlig havde syfilis. Var hun en medskyldig og synder i det store koloniale spil, var hun snobbet, narcissistisk eller bare en dygtig løgner? Hvad skete der med hendes folk, da hun rejste hjem til Danmark? Måske får vi svaret på, hvorfor Den Afrikanske Farm blandt andet bliver kaldt den farligste bog, der er skrevet om Afrika.

Baronessen & Kolonien er tænkt som en coffee table book til beundring og fundering. Bogen indeholder nogle af de artikler, der blev publiceret i de lokale aviser, når der f.eks. var mord på farmen. Der er 62 antal farvebilleder fra nutidens Kenya krydret med 54 historiske billeder fra livet i kolonien fundet på landsarkivet i Nairobi.

Du kan bestille bogen her